Udkigsposten » Arrangementer & nyheder

Den søgrønne kulturarv i rampelyset

TT — Tue, 15 May 2012 09:39:30 +0000

Velkommen til Træskibs Sammenslutningens pinseregatta og stabelafløbning i Marstal Pinselørdag 2012

Nationalmuseet skrev i 2008 kontrakt med Ebbes Bådebyggeri, Marstal, om restaurering af Marstalskonnerten Bonavista, bygget 1914 til byens omfattende Newfoundlandsfart. Skibet blev i år 2000 tilbageholdt af Kulturværdiudvalget fra salg til udlandet, og et omfattende formidlingsrestaureringsarbejde er gennemført 2008-12.

Skonnerten søsættes på ny Pinselørdag, den 26. maj kl. 11. Træskib Sammenslutningen holder samtidigt Pinsetræf i Marstal med foreningens mange skibe – den sejlende kulturarv. Herudover har flere udenlandske skonnerter meldt deres ankomst til havnen. Havnen vil atter fremstå som en masteskov. En oplevelse man ikke oplever hvert årti.

Formålet for TS og Projekt Bonavistas er:

Bevaring af sejlende dansk kulturarv – den levende beretning om søsiden af danmarkshistorien. Danmark er en søfartsnation – det Blå Danmark er en væsentlig del af vor folkesjæl af vores selvopfattelse og identitet.

Projekt Bonavista foregår på Eriksens Plads i Marstal Havn som tilgængelig formidling af dansk skibsbygnings– og sejlskibskultur i et af de absolutte arnesteder for den engang så store danske skonnertflåde. Projektet bidrager til at holde et stykke levende eksisterende havnekulturmiljø intakt. Projektet blæser supplerende iltforsyninger til en autentisk skibsbygningsplads med rødder tilbage til dansk sejlskibsepokes guldalder. Skibsbygningspladsen ligger klos op af Marstal Søfartsmuseum, der forestår formidlingen på pladsen, der står foran renovering via A. P. Møller-fondsmidler.

Når Bonavista er søklar er det agten, at den rundt omkring skal vise flaget som gesandt for dansk skibsbygning og dansk søfart og indgå i Marstal Søfartsmuseums søfartsformidling ved Eriksens Plads. Staten tilbageholdt – meget prisværdigt – skonnerten fra bortsalg og har igangsat restaureringen, og naturligvis fortsætter Staten sit engagement i det projekt, der er søsat, thi det lader til at Staten omsider har fået øjnene op for værdien af søsiden af Danmarkshistorien og vedkender sig ansvaret (også økonomisk) herfor.

Modelskibe i Kronborgs voldgrav

TT — Mon, 07 May 2012 13:18:51 +0000

Søndag den 10. juni byder M/S Museet for Søfart på den traditionsrige modelskibssejlads i Kronborgs voldgrav. Danmarks største modelskibsklub, Vallensbæk Modelbyggerklub, vil atter lade deres spændende skibe besejle voldgraven i Kronborgs smukke rammer.

Fjernstyrede motorskibe, dampskibe, sejlskibe, robåde, undervandsbåde og deres passionerede ejermænd har tidligere skabt en anderledes og hyggelig dag for børn og for voksne. Der er kun grund til at tro, at de gør det igen.

Kom forbi og se, hvilke fartøjer, der kommer denne gang!

Foredrag: Nakskovs betydning i lyset af Slotø og Albuen

B A — Wed, 28 Mar 2012 09:44:34 +0000

I anledning af den 20. Danske Maritimhistoriske Konference, der finder sted i Nakskov den sidste weekend i april 2012, holder Museumsinspektør Nils Engberg fra Nationalmuseet et offentligt foredrag om Nakskovs betydning i lyset af Slotø og Albuen på Hotel Harmonien, fredag den 27. april 2012, kl. 20. Entréen er 50 kr. Alle er velkomne.

Foredraget vil koncentrere sig om Nakskov og Nakskov fjord i middelalderen. Byen omtales som købstad i kong Valdemars jordebog 1231, og i 1242 skal der være indgået et forlig mellem kong Erik Plovpenning og ærkebiskop Torkil af Reval i 1242. Nakskov har allerede da været en vigtig by, der lå godt beskyttet langt inde i den vanskeligt sejlbare Nakskov fjord.

Middelalderen igennem var Nakskov en af Danmarks betydelige købstæder. Den modtog mange kongelige privilegier, og handelen blomstrede. Også i 1400-tallet, hvor der yderst i fjorden på Albuen blev anlagt en fiske– og handelsplads, der i århundredets begyndelse fungerede på samme måde som de store skånemarkeder ved Skanør og Falsterbo. Kongen Erik af Pommern holdt også møder og retterting her 1418 og igen i 1426. Det ser ud til, at by og handelsplads har kunnet trives side om side.

I 1509-10 besluttede kong Hans, at der skulle anlægges et befæstet skibsværft på Slotø, lige der, hvor sejlrenden går tæt forbi øen. Tanken var selvfølgelig at bygge skibe, men befæstningen var også møntet på en beskyttelse af Nakskov, ved at man her ville kunne stoppe en indtrængende fjende.

Danmark var i krig med Hansestæderne, og man var formentlig ikke kommet langt med befæstningsarbejderne i 1510, for her lykkedes det lybækkerne at komme forbi Slotø og ind til byen, som blev hærget af brand og plyndret. Men det befæstede skibsværft blev i årene efter fuldført og det er på Slotø, at de i samtiden berømte skibe ”Engelen” og Maria” blev bygget. Godt beskyttet fortsatte Nakskov middelalderen ud — trods en alvorlig brand i 1528 — med at blomstre. Væsentlige årsager dertil var byens gode naturlige beliggenhed og den beskyttelse, som kanonerne på Slotø kunne byde.

Cand.mag. i historie og middelalderarkæologi Nils Engberg er ansat på Nationalmuseet som seniorrådgiver med særligt ansvar for den arkæologiske virksomhed. Han har udgravet adskillige forsvarsværker i hele Danmark og publiceret talrige artikler og bøger. I denne forbindelse har Nils Engberg også foretaget undersøgelser på Slotø i indsejlingen til Nakskov.

Fregatten Jylland skal atter under tag

B A — Wed, 28 Mar 2012 09:31:59 +0000

A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinneys Møllers Fond til Almene Formaal har skænket Fregatten Jylland 4,9 mio. kr. Pengene skal blandt andet bruges til at bygge et tag til Fregatten Jylland, ligesom skibet var dækket af et beskyttende tag, da det ankom til Ebeltoft i 1960.

”Hvert år vedligeholder vi skibet for 4,8 mio. kr. i gennemsnit. Det indebærer at vi også skifter betydelige dele af skibet ud, hvilket i længden er en uholdbar situation,” udtaler direktør Benno Blæsild og fortsætter: ”Med donationen fra A. P. Møllers Fond får vi mulighed for at beskytte den 150 år gamle fregat, mod det barske danske vintervejrlig.”

Taget bliver en rekonstruktion af det tag, som Fregatten Jylland i 1860 blev afleveret fra Holmen til Søværnet med. I datidens sprogbrug kaldte man det for et amovibelt tag. Hver vinter, når flådens træskibe lå i lejet ved Holmen, blev alle skibene – også Fregatten Jylland – forsynet med tag. Om foråret, når flåden atter stod til havs, fjernede man tagene igen.

Med etableringen af vintertaget over Fregatten Jylland genskabes et stykke maritimt kulturhistorie, som ellers var gået i glemmebogen.

Fregatten Jyllands amovible tag er klar til montering i efteråret 2013, men allerede i den forestående påskeferie kan besøgende på Fregatten Jylland se en model af, hvordan Fregatten Jylland kommer til at tage sig ud med sit nye tag.

Historiker søges til Marstal Søfartsmuseum

B A — Tue, 13 Mar 2012 14:17:02 +0000

Marstal Søfartsmuseum søger nyere tids historiker/søfartshistoriker
Marstal Søfartsmuseum er en statsanerkendt selvejende institution.
Arbejdsområderne er søfartshistorie med udspring og omdrejningspunkt i den lokale søfart fra begyndelsen af 1600-tallet op til i dag med fokus på newfoundlandsfarten og dansk coasterfart.

Museet er et decideret søfartsmuseum og består af tre udstillingsbygninger, en administrationsbygning, en magasinbygning og en værkstedsbygning samt et værksted på havnen – det hele samlet inden for en radius af tre minutters gang og beliggende på waterfronten.

Vi har brug for en historiker, der kan bidrage til at markere museet forskningsmæssigt og formidlingsmæssigt inden for den marstalske sejlskibssøfart og dansk coasterfart. Inden for sejlskibsfarten er det aktuelt newfoundlandsfarten, der satses på. Dette skal ses i sammenhæng med, at Nationalmuseets newfoundlandsskonnert BONAVISTA restaureres på Marstal Havn i tæt samarbejde mellem Nationalmuseet og Søfartsmuseet som et formidlingsprojekt over fire år med afslutning i maj 2012 for første etapes vedkommende. I forbindelse med museets fokus på coasterfart er museet involveret i museumscoasteren SAMKA, og sejlads og formidlingsaktiviteter tilknyttet skibet må påregnes.

Du skal ud fra din faglige baggrund være i stand til at deltage i det almindelige museumsarbejde såsom registrering af genstande, arkivalier og fotos, besvarelse af forespørgsler og foretage rundvisninger – også på havnen.

Udover kendskab til søfartshistorie og generel maritim viden vil IT– og formidlingskompetencer være en fordel. Du vil indgå som en del af museumsteamet og herunder være tilknyttet vagtlisten (alarm– og tyveri), hvilket indebærer bopæl i en rimelig nærhed af museet.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling, der går fra 1. maj 2012 til 1. august 2013.

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte museumsleder Erik B. Kromann på 62 53 23 31 i museets åbningstider. Se også museets hjemmeside www.marmus.dk.

Ansøgningsfrist 1. april 2012.

Ansøgningen sendes til:
Marstal Søfartsmuseum
Box 36
5960 Marstal

Maritime artikler søges til museumsårbog

B A — Tue, 06 Mar 2012 09:58:49 +0000

Blinkfyr, pæreskuder, containerfart, kirsebærlikør, kirkeskibe, kogehuse, skørbug, åledrivkvaser, glasmalerier, bramsejlsskonnerter, havfruer, handelskompagnier, babyloniske skøger, fregatter, maskinmestre, middelalderborge, motortrampere, messedrenge, flyvebåde, sørøverkanoner, rømøkaptajner, kællinger, sundtold, sejlkajakker og litterære kinarejser!

Mange emner er blevet behandlet i Museet for Søfarts årbog i de sidste 70 år. Foreløbig er det blevet til 550 artikler om dansk søfarts historie i bred forstand. Kunne du tænke dig at blive den næste forfatter i rækken?

Så kontakt redaktør Benjamin Asmussen på ba@mfs.dk og hør nærmere.

Vi søger artikler, der behandler et emne inden for dansk handelssøfarts historie fra middelalderen til i dag. Omfanget skal være mellem 15 og 30 sider inklusive billeder, noter og resume. Artikelforslag skal indsendes senest 1. maj og deadline for den endelige artikel inkl. illustrationer er d. 1. september.

Honorar betales pr. side. Kontakt redaktionen for en uddybende forfattervejledning.

Se også artikelindkaldelsen og send den gerne videre.

Konference om Lindøværftet

B A — Mon, 05 Mar 2012 13:23:48 +0000

A.P. Møller – Mærsk bebudede i august 2009, at Lindøværftet ville blive afviklet som værft for nybygninger, når de eksisterende ordrer var effektueret. Det sidste nybyggede skib forlod Lindø i januar 2012, og Danmarks rolle som skibsbygningsnation i den store skala er forbi.

Ved at opgive at fremstille skibe i Danmark agerer Mærsk efter et mønster, som præger hele den danske industri i disse år, hvor global arbejdsdeling bliver stadig mere udbredt. Lukningen af Lindø er udtryk for denne udvikling, som Mærsk på andre områder tjener på. Mærsk har om nogen været drivkraft i udbredelsen af containertransport over store afstande, hvilket er en af de vigtige forudsætninger for fremvækst af globale produktionsnetværk.

Mærsks beslutning om lukning af Lindø kan ses som tegn på, at Danmarks største virksomhed ikke længere accepterer tabsgivende aktiviteter. Hermed brydes med familievirksomhedens lange tradition for også at agere efter andet end alene et økonomisk rationale. Både A. P. Møller og Mærsk Mc-Kinney Møller havde ved siden af deres forretningssans også en klassisk patriarkalsk side. Omkring skibsbygningsaktiviteterne har det sat sig konkrete spor i store områder med funktionær– og arbejderboliger, først Møllers Villaby i det nordlige Odense og siden videreført i Munkebo efter udflytningen af værftet til Lindø. I Danmark har vi kun få eksempler på store boligområder planlagt af private, mens det f.eks. i England er mere udbredt.

Lindøværftet er et stort kulturmiljø, som i de kommende år vil ændre karakter. Ny industriel aktivitet vil afløse den som forsvinder. Det er også lykkedes at videreføre industrielle aktiviteter på værftsarealer andre steder i Danmark, men den overordnede trend har været, at tidligere værftsarealer har skullet finde ny ikkeindustriel anvendelse. Her har arkitekter, kommuner og museer en væsentlig rolle i at sikre, at genanvendelsen finder sted under behørig respekt for fortiden. Det skal også i fremtiden være muligt at formidle den danske tradition for skibsbygning.

Konferencen er opbygget som en blanding af længere og kortere indlæg med plads til efterfølgende debat med konferencens deltagere. Konferencen har Lindøværftet som udgangspunkt, men det er ambitionen at vise, at man ud fra det konkrete kan og bør knytte an til generelle problemstillinger.

Konferencen arrangeret i samarbejde mellem Håndværks– og Industripuljen, Selskabet til Bevaring af Industrimiljøer i Danmark og Dansk Teknologihistorisk Selskab under medvirken af Center for Industri– og Erhvervshistorie. Konferencen støttes økonomisk af Kulturstyrelsen.

Læs mere i programmet.

Tilmelding foregår på Industripuljens hjemmeside.

Hollandsk-danske forbindelser — nyt forskningssamarbejde

B A — Mon, 13 Feb 2012 12:49:29 +0000

Fiskeri– og Søfartsmuseet i Esbjerg og Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Tønder har af Kulturarvsstyrelsen fået en bevilling på 330.000 kr. til at udforske forbindelserne mellem Holland og det danske vadehavsområde i 16–1700-tallet.

På dette tidspunkt var Holland et økonomisk kraftcentrum, som øvede stor tiltrækningskraft på mange mennesker fra Vadehavet. Det var herfra man fik en stor del af sine kolonialvarer og hertil der udskibedes store flokke af stude; det var også hertil de unge mennesker sejlede hvert forår, når de tog ud for at søge hyre; og det var hertil ikke bare søfolk, men også håndværkere og tjenestepiger søgte for kortere eller længere tid. Nogle af dem vendte hjem igen med indtryk fra landet med de mange kontakter ud i verden, andre vendte aldrig tilbage.

Formålet med projektet er at undersøge, hvad den hollandske forbindelse betød for udviklingen af vadehavsområdet.

Der er tre forskere knyttet til projektet. Museumsinspektør Mette Guldberg skal især undersøge søfarten på Holland fra den nordligste del af vadehavet, museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen skal arbejde med importen af fliser til området omkring Tønder, og mag.scient. Max Pedersen vil med udgangspunkt i Amsterdams lysningsarkiv tegne en profil af udvandrerne fra Vadehavet og deres motiver for at opholde sig i Holland.

Desuden er der kontakt til samarbejdspartnere inden for såvel det danske som det hollandske forskningsmiljø. Projektgruppen afholdt sit første møde den 25. januar 2012, og arbejdet vil blive afsluttet med udgangen af 2012.

Yderligere oplysninger
Mette Guldberg, Fiskeri– og Søfartsmuseet, mg@fimus.dk, 76 12 20 00
Elsemarie Dam-Jensen, Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Tønder, Elsemarie Dam-Jensen, elda@museum-sonderjylland.dk, 74 72 89 89

Foredrag på Vikingskibsmuseet — Vikingedigtere og udgravningsjubilæum

B A — Thu, 26 Jan 2012 14:10:23 +0000

I 2012 er det 50 år siden, at de fem vikingeskibe blev taget op af Roskilde Fjord. Det markerer Vikingskibsmuseet bl.a. med to foredrag:

Vikingernes digtere og deres ledingsflåder
Af Rikke Malmros, historiker, ph.d., torsdag d. 23. februar kl. 19.30

Vikingeskjaldenes lovprisninger af fyrster, flåder og tapre mænd er mere og andet end ren hofpropaganda. Fyrstedigtningen vidner om forhold og forandringer i de oldnordiske samfunds militære og civile organisation. Det er udgangspunktet for foredraget om en forståelse af vikingetidens og den tidlige middelalders poesi. Vikingetidens samfund betragtes gennem fyrstedigtningens rige kildemateriale, der længe har været overset som gyldigt historisk vidnesbyrd.

Fyrsternes digtere, skjaldene, priste den glansfulde ledingsflåde som kongens ypperste bedrift: ‘Når kongen lader skibe fare over havet, forekommer det hans mænd, som var det Himmelkongens Engleskarer, der samlet svævede over vandet!’

50 år med vikingeskibene
Olaf Olsen, tidligere rigsantikvar, dr. phil., onsdag d. 28. marts kl. 19.30

Den 6. juli 2012 er det 50 år siden, at pumperne indenfor spunsvæggene i Peberrenden startede. En kunstig ø blev skabt, og et nyt udviklingsområde og forskningsfelt indenfor arkæologien blev grundlagt. Tidligere rigsantikvar Olaf Olsen, der var med fra begyndelsen i nært samarbejde med Ole Crumlin-Pedersen, beretter om sine oplevelser med Skuldelevprojektet. Foredraget afsluttes med fremvisning af Børge Høst’s film fra 1962: Vikingeskibene i Roskilde Fjord (14 minutter)

Alle foredrag finder sted i Museumshallen og er gratis for medlemmer med ledsager. Kr.: 50,- for ikke-medlemmer.

Se mere i museets foredragsprogram.

Havhingsten sejler igen

B A — Thu, 19 Jan 2012 08:02:39 +0000

Vikingeskibsmuseet er i fuld gang med at planlægge næste års jubilæum for udgravningerne af de fem Skuldelevskibe. Det markeres blandt andet med en sejlads til sommer med Havhingsten fra Glendalough.

Udgravningerne ved Skuldelev i sommeren 1962 bragte enestående viden om vikingetidens skibsbygning og håndværk. Vikingeskibsmuseet markerer jubilæet med en stor særudstilling om 50 års arbejde med forskning og formidling af vikingetidens skibe, søfart og bådbygningskultur.
Siden 1962 har over 6 millioner mennesker oplevet de imponerende skibe, der fortæller vikingernes fascinerende historie om krig og togter, om handel og rejser til fjerne egne, og om livet i Norden for 1000 år siden. Vikingeskibene fortæller også historien om Roskilde som en af Rigets vigtigste byer i tiden, hvor Danmark blev til. Arbejdet med Skuldelevskibene har givet ny viden om vikingerne og gjort Danmark til et af verdens førende lande inden for marinarkæologien.

På jubilæumstogt med Havhingsten
Som en del af jubilæumsaktiviteterne, sejler Havhingsten ud i det danske sommerland. Med om bord er 60 frivillige besætningsmedlemmer og en masse fortællinger om vikingeskibene. I de havne skibet anløber, vil der blive arrangeret udstillinger og ‘åbent skib’ hvor publikum får mulighed for at gense det skib, som i 2007-08 gjorde den dramatiske sejlads til Dublin i Irland.
Sejladsen starter i Roskilde den 8. juli og herefter går sejladsen nordpå og ud af Roskilde Fjord, rundt om Sjællands Odde og sydpå, hvor mange danske havne skal besøges. Den 28. juli returnerer Havhingsten til Roskilde.

Følg med på hjemmesiden
Vikingeskibsmuseet er i fuld sving med planlægning af sejladsen. I sidste uge blev sidste hånd lagt på listen over besætningsmedlemmer, og i den kommende tid vil der blive arbejdet med Havhingstens sejlrute. Hvilke havne skibet forventer at anløbe afhænger af mange ting. Vejret er selvfølgelig en afgørende faktor, og mange havne har ikke plads og faciliteter til at modtage verdens største vikingeskib med 60 mænd og kvinder, telte og udstyr.
Frem mod afrejsen, vil vi på museets hjemmeside fortælle mere om planlægningen og de aktiviteter der kommer til at foregå, når Havhingsten sejler igen. Måske til en havn i dit nærområde?

Af: Preben Rather Sørensen
Kommunikations– og projektleder, Vikingeskibsmuseet
Telefon +45 46 300 208

Konference — Nasjonal sjøhuskonferanse i Trondheim 2012

B A — Wed, 04 Jan 2012 14:47:39 +0000

I alle kyst– og havnebyer har nærheden til havet sat arkitektoniske præg. Hvordan bevarer man dette særpræg, samtidig med at bygninger bruges til nye formål? Det er temaet for en norsk konference i Trondhjem i slutningen af januar 2012.

Arrangørerne skriver om konferencen:

Hensikten med konferansen er å løfte frem de gamle sjøhusene i byene og hvordan disse bygningene kan møte dagens og morgendagens bruksbehov uten at egenarten går tapt.
Konferansen vil bli et møtepunkt mellom sjøhuseiere og brukere, den offentlige kulturminne– og byggesaksforvaltningen og andre viktige miljøer.

Vi ønsker gjennom konferansen å vise frem de gode eksemplene, og viktige temaer vil bli: Hvilken plass skal sjøhusene ha i byutviklingen? Hva kan det offentlige være med på når det gjelder fornuftige endringsbehov? Hva skal til for at eiere/brukere ser nye muligheter? Hva kan tåles av endringer? Hva er viktige elementer å holde fast på?

Resultatet av konferansen håper vi skal bli en mest mulig omforent holdning om at sjøhusmiljøene representerer viktige kulturhistoriske verdier samfunnet må ta vare på, samtidig som at dette er attraktive bygninger og miljøer med mange bruksmuligheter.

Trondheim kommune er arrangør, i samarbeid med Sør-Trøndelag fylkeskommune og Riksantikvaren. Du kan melde deg på ved å følge denne lenken:
www.trondheim.kommune.no/sjohuskonferanse2012

Konference — Community and the Sea in the Age of Sail

TT — Thu, 22 Dec 2011 09:28:14 +0000

Den 24. og 25. maj byder Aalborg Universitet velkommen til en konference om fællesskaber og sociale sammenhænge i sejlskibstiden. Beskrivelsen er som følger:

Recent research has pointed towards the ship as a contested political space in its own right. This research explores the ways in which community among sailors (as well as among other people living on and by the sea) enabled new forms of agency involving issues of race, class, gender, cultural identity and performance.

The interdisciplinary conference on ‘Community and the Sea in the Age of Sail’ will explore the part played by community in the history of ships, port cities, oceangoing and empire. What part did community play in the complex world of the seas and their ships, and what did it mean to be a ‘part’ – or not – of these communities as such?

The conference seeks to bring together different perspectives on the histories of the sea and the many different communities of people traversing the sea or otherwise dealing with the ocean.

We wish to confront issues like: How did questions of community shape struggles for agency among both seafaring and port-resident groups, and to what extent were these struggles themselves about commonality? What was the political arithmetic of authority and resistance in the age of sail? How was it performed and what was its rhetoric?

We welcome proposals from scholars — as well as post graduate students — in many different fields. Topics might include (but are not restricted to):
– Antagonism, struggle and power in the shaping of oceangoing communities
– Rhetoric of class, race or gender in the communities of travel and mobility
– Historical agency within oceangoing communities
– Relations and boundaries between communities ‘of the sea’ and their ‘landed’ counterparts
– Port cities and the shaping of oceangoing communities
– Enabling new histories of the seas and their communities – a challenge to history-writing?

Keynote speakers include Professor Marcus Rediker, University of Pittsburgh, USA and Professor Clare Anderson, University of Leicester, UK

The conference is held under the auspices of CEPS — Cultural Encounters of Premodern Societies and CGS — Institute of Cultural and Global Studies, Aalborg University, Denmark.

Please email an abstract of your paper (maximum 300 words) to the organizers for consideration before 20 December 2011.

For more information on this conference please email the organizers:
Research Student, Johan Heinsen, Aalborg University (heinsen@cgs.aau.dk)
Associate Professor, Torben Kjersgaard Nielsen, Aalborg University (tkn@cgs.aau.dk)

Kulturhistorie Aabenraa får 1,1 million til udforskningen af Aabenraa-søfartens storhedstid

B A — Tue, 13 Dec 2011 09:38:46 +0000

Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har tildelt museumsinspektør ved søfartsmuseet i Aabenraa ph.d. Mikkel Leth Jespersen midler til et toårigt forskningsprojekt.

Forskningsrådet har i denne omgang uddelt 22 mio. kroner til 12 projekter. Rådet modtog i alt 118 ansøgninger til et samlet beløb på godt 218 mio. kr.

Formålet med projektet er at sætte Aabenraa-søfarten i 1800-tallet ind i sin internationale sammenhæng. Mikkel Leth Jespersen skal således undersøge, hvorledes udviklingen i den europæiske kolonialisme havde betydning for, hvor Aabenraa skibene sejlede hen, og hvilke varer de transporterede. Samtidig skal det belyses, hvilken betydning byens søfart havde for Aabenraa-egnen, og hvorledes den verdensomspændende søfart fik området til skille sig ud fra andre lokalsamfund.

Projektet vil være forankret på søfartsmuseet i Aabenraa, men er blevet bakket op af universiteter og andre forskningsinstitutioner i Danmark, Tyskland og Hongkong. Det skriftlige kildemateriale, der skal ligge til grund for undersøgelsen befinder sig primært på Landsarkivet for Sønderjylland i Aabenraa, Rigsarkivet i København og Statsarkivet i Hamborg.

Læs om forskningsrådets bevillingsoversigt og se et resume af projektbeskrivelsen HER …

For yderligere informationer kan museumsinspektør Mikkel Leth Jespersen eller overinspektør Stefanie Robl Matzen kontaktes på Kulturhistorie Aabenraa. — Tlf. 74 62 26 45.

6th International Congress of Maritime History — Ghent 2012

B A — Thu, 08 Dec 2011 13:36:36 +0000

D. 2.-6. juli 2012 afholdes den sjette International Congress of Maritime History i Ghent i Belgien.

Den forrige konference, der foregik i Greenwich i 2008, var den største maritimhistoriske konference nogensinde med over 500 deltagere, og mon ikke den næste bliver endnu større?

Til konferencen uddeles Frank Broeze-prisen, der gives til en enestående doktorafhandling indenfor maritim historie.

Arrangørerne skriver om konferencen:

The Organizing Committee of the International Maritime Economic History Association is pleased to inform you that the 6th International Congress of Maritime History will be hosted by Ghent University at Het Pand, an old Dominican monastery located in the heart of the city. We will travel to Antwerp for one day to hold part of our programme at the Red Star Line and Antwerp City Museum (MAS).

All previous congresses have adopted a broad concept of maritime history, treating it as an interdisciplinary discipline covering all historical periods and areas. This congress builds on this to promote and disseminate research in all aspects of humankind’s relationship with the sea, from ancient times to the present. The emphasis will be on the international, transnational and global character of maritime history. The sixth IMEHA Congress will have a special theme: the relation between maritime and global history. The Congress invites proposals for panels and papers that address any issue in maritime history. Interdisciplinary approaches are especially welcome.

Læs mere på konferencens hjemmeside…

TV-serie: På sporet af historien i Marstal

B A — Thu, 08 Dec 2011 09:48:17 +0000

Søfartsbyen Marstal er både ramme og indhold i seks nye afsnit af TV 2/FYNs populære tv-serie ”På Sporet Af Historien”.

Værterne Rasmus Dahlberg og Preben Dahl guider fra søndag den 13. november og til og med søndag den 18. december rundt i den flere hundrede år lange og dramatiske historie, der forbinder Marstal med søfarten.

Afsnittene kan ses på TV2/Fyns hjemmeside og bliver løbende lagt ud indtil jul. Læs mere på programmets hjemmeside.

Maritimhistorisk Konference 2012

B A — Mon, 05 Dec 2011 14:29:17 +0000

Maritim Kontakt indbyder til maritimhistorisk konference – den 20. i rækken.

Konferencen er åben for alle maritimt interesserede, såvel amatører som professionelle forskere, der her får lejlighed til at fremlægge deres projekter og resultater, samt stifte kontakter og udveksle erfaringer.

Konferencen finder sted på Hotel Harmonien i Nakskov. De fine rammer i den traditionsrige købstad og værftsby byder på spændende oplæg, god mad, hygge og den traditionelle bogauktion. Desuden vil der blive arrangeret en sejlads til Kong Hans’ befæstede værft på Slotø.

Tilmeldingsfristen er d. 1. marts 2012.

Læs meget mere på Maritim Kontakts hjemmeside og i indbydelsen.

Foredrag om middelalderens pirater

B A — Mon, 24 Oct 2011 09:51:48 +0000

Pirater har altid været en del af livet til søs. I dag spreder somaliske pirater frygt langs Afrikas kyst, men pirater er også en del af Danmarkshistorien og de danske farvande.

Søndag d. 23. oktober kl. 14 fortæller museumsinspektør Benjamin Asmussen fra Handels– og Søfartsmuseet om middelalderens pirater og om hvordan de undertiden er ven og undertiden fjende for kongemagten. Herefter sættes de danske pirater ind i en større pirathistorisk sammenhæng og fællestræk og forskelle til andre pirater i historien undersøges.

Foredraget holdes på Esrum Kloster og billetter kan bestilles på deres hjemmeside.