Velkommen til Træskibs Sammenslutningens pinseregatta og stabelafløbning i Marstal Pinselørdag 2012
|
Fjernstyrede motorskibe, dampskibe, sejlskibe, robåde, undervandsbåde og deres passionerede ejermænd har tidligere skabt en anderledes og hyggelig dag for børn og for voksne. Der er kun grund til at tro, at de gør det igen. Kom forbi og se, hvilke fartøjer, der kommer denne gang!
I anledning af den 20. Danske Maritimhistoriske Konference, der finder sted i Nakskov den sidste weekend i april 2012, holder Museumsinspektør Nils Engberg fra Nationalmuseet et offentligt foredrag om Nakskovs betydning i lyset af Slotø og Albuen på Hotel Harmonien, fredag den 27. april 2012, kl. 20. Entréen er 50 kr. Alle er velkomne. Foredraget vil koncentrere sig om Nakskov og Nakskov fjord i middelalderen. Byen omtales som købstad i kong Valdemars jordebog 1231, og i 1242 skal der være indgået et forlig mellem kong Erik Plovpenning og ærkebiskop Torkil af Reval i 1242. Nakskov har allerede da været en vigtig by, der lå godt beskyttet langt inde i den vanskeligt sejlbare Nakskov fjord. Middelalderen igennem var Nakskov en af Danmarks betydelige købstæder. Den modtog mange kongelige privilegier, og handelen blomstrede. Også i 1400-tallet, hvor der yderst i fjorden på Albuen blev anlagt en fiske– og handelsplads, der i århundredets begyndelse fungerede på samme måde som de store skånemarkeder ved Skanør og Falsterbo. Kongen Erik af Pommern holdt også møder og retterting her 1418 og igen i 1426. Det ser ud til, at by og handelsplads har kunnet trives side om side. I 1509-10 besluttede kong Hans, at der skulle anlægges et befæstet skibsværft på Slotø, lige der, hvor sejlrenden går tæt forbi øen. Tanken var selvfølgelig at bygge skibe, men befæstningen var også møntet på en beskyttelse af Nakskov, ved at man her ville kunne stoppe en indtrængende fjende. Danmark var i krig med Hansestæderne, og man var formentlig ikke kommet langt med befæstningsarbejderne i 1510, for her lykkedes det lybækkerne at komme forbi Slotø og ind til byen, som blev hærget af brand og plyndret. Men det befæstede skibsværft blev i årene efter fuldført og det er på Slotø, at de i samtiden berømte skibe ”Engelen” og Maria” blev bygget. Godt beskyttet fortsatte Nakskov middelalderen ud — trods en alvorlig brand i 1528 — med at blomstre. Væsentlige årsager dertil var byens gode naturlige beliggenhed og den beskyttelse, som kanonerne på Slotø kunne byde. Cand.mag. i historie og middelalderarkæologi Nils Engberg er ansat på Nationalmuseet som seniorrådgiver med særligt ansvar for den arkæologiske virksomhed. Han har udgravet adskillige forsvarsværker i hele Danmark og publiceret talrige artikler og bøger. I denne forbindelse har Nils Engberg også foretaget undersøgelser på Slotø i indsejlingen til Nakskov.
A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinneys Møllers Fond til Almene Formaal har skænket Fregatten Jylland 4,9 mio. kr. Pengene skal blandt andet bruges til at bygge et tag til Fregatten Jylland, ligesom skibet var dækket af et beskyttende tag, da det ankom til Ebeltoft i 1960. ”Hvert år vedligeholder vi skibet for 4,8 mio. kr. i gennemsnit. Det indebærer at vi også skifter betydelige dele af skibet ud, hvilket i længden er en uholdbar situation,” udtaler direktør Benno Blæsild og fortsætter: ”Med donationen fra A. P. Møllers Fond får vi mulighed for at beskytte den 150 år gamle fregat, mod det barske danske vintervejrlig.” Taget bliver en rekonstruktion af det tag, som Fregatten Jylland i 1860 blev afleveret fra Holmen til Søværnet med. I datidens sprogbrug kaldte man det for et amovibelt tag. Hver vinter, når flådens træskibe lå i lejet ved Holmen, blev alle skibene – også Fregatten Jylland – forsynet med tag. Om foråret, når flåden atter stod til havs, fjernede man tagene igen. Med etableringen af vintertaget over Fregatten Jylland genskabes et stykke maritimt kulturhistorie, som ellers var gået i glemmebogen. Fregatten Jyllands amovible tag er klar til montering i efteråret 2013, men allerede i den forestående påskeferie kan besøgende på Fregatten Jylland se en model af, hvordan Fregatten Jylland kommer til at tage sig ud med sit nye tag.
Museet er et decideret søfartsmuseum og består af tre udstillingsbygninger, en administrationsbygning, en magasinbygning og en værkstedsbygning samt et værksted på havnen – det hele samlet inden for en radius af tre minutters gang og beliggende på waterfronten. Vi har brug for en historiker, der kan bidrage til at markere museet forskningsmæssigt og formidlingsmæssigt inden for den marstalske sejlskibssøfart og dansk coasterfart. Inden for sejlskibsfarten er det aktuelt newfoundlandsfarten, der satses på. Dette skal ses i sammenhæng med, at Nationalmuseets newfoundlandsskonnert BONAVISTA restaureres på Marstal Havn i tæt samarbejde mellem Nationalmuseet og Søfartsmuseet som et formidlingsprojekt over fire år med afslutning i maj 2012 for første etapes vedkommende. I forbindelse med museets fokus på coasterfart er museet involveret i museumscoasteren SAMKA, og sejlads og formidlingsaktiviteter tilknyttet skibet må påregnes. Du skal ud fra din faglige baggrund være i stand til at deltage i det almindelige museumsarbejde såsom registrering af genstande, arkivalier og fotos, besvarelse af forespørgsler og foretage rundvisninger – også på havnen. Udover kendskab til søfartshistorie og generel maritim viden vil IT– og formidlingskompetencer være en fordel. Du vil indgå som en del af museumsteamet og herunder være tilknyttet vagtlisten (alarm– og tyveri), hvilket indebærer bopæl i en rimelig nærhed af museet. Der er tale om en tidsbegrænset stilling, der går fra 1. maj 2012 til 1. august 2013. Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte museumsleder Erik B. Kromann på 62 53 23 31 i museets åbningstider. Se også museets hjemmeside www.marmus.dk. Ansøgningsfrist 1. april 2012. Ansøgningen sendes til:
Mange emner er blevet behandlet i Museet for Søfarts årbog i de sidste 70 år. Foreløbig er det blevet til 550 artikler om dansk søfarts historie i bred forstand. Kunne du tænke dig at blive den næste forfatter i rækken? Så kontakt redaktør Benjamin Asmussen på ba@mfs.dk og hør nærmere. Vi søger artikler, der behandler et emne inden for dansk handelssøfarts historie fra middelalderen til i dag. Omfanget skal være mellem 15 og 30 sider inklusive billeder, noter og resume. Artikelforslag skal indsendes senest 1. maj og deadline for den endelige artikel inkl. illustrationer er d. 1. september. Honorar betales pr. side. Kontakt redaktionen for en uddybende forfattervejledning. Se også artikelindkaldelsen og send den gerne videre.
Ved at opgive at fremstille skibe i Danmark agerer Mærsk efter et mønster, som præger hele den danske industri i disse år, hvor global arbejdsdeling bliver stadig mere udbredt. Lukningen af Lindø er udtryk for denne udvikling, som Mærsk på andre områder tjener på. Mærsk har om nogen været drivkraft i udbredelsen af containertransport over store afstande, hvilket er en af de vigtige forudsætninger for fremvækst af globale produktionsnetværk. Mærsks beslutning om lukning af Lindø kan ses som tegn på, at Danmarks største virksomhed ikke længere accepterer tabsgivende aktiviteter. Hermed brydes med familievirksomhedens lange tradition for også at agere efter andet end alene et økonomisk rationale. Både A. P. Møller og Mærsk Mc-Kinney Møller havde ved siden af deres forretningssans også en klassisk patriarkalsk side. Omkring skibsbygningsaktiviteterne har det sat sig konkrete spor i store områder med funktionær– og arbejderboliger, først Møllers Villaby i det nordlige Odense og siden videreført i Munkebo efter udflytningen af værftet til Lindø. I Danmark har vi kun få eksempler på store boligområder planlagt af private, mens det f.eks. i England er mere udbredt. Lindøværftet er et stort kulturmiljø, som i de kommende år vil ændre karakter. Ny industriel aktivitet vil afløse den som forsvinder. Det er også lykkedes at videreføre industrielle aktiviteter på værftsarealer andre steder i Danmark, men den overordnede trend har været, at tidligere værftsarealer har skullet finde ny ikkeindustriel anvendelse. Her har arkitekter, kommuner og museer en væsentlig rolle i at sikre, at genanvendelsen finder sted under behørig respekt for fortiden. Det skal også i fremtiden være muligt at formidle den danske tradition for skibsbygning. Konferencen er opbygget som en blanding af længere og kortere indlæg med plads til efterfølgende debat med konferencens deltagere. Konferencen har Lindøværftet som udgangspunkt, men det er ambitionen at vise, at man ud fra det konkrete kan og bør knytte an til generelle problemstillinger. Konferencen arrangeret i samarbejde mellem Håndværks– og Industripuljen, Selskabet til Bevaring af Industrimiljøer i Danmark og Dansk Teknologihistorisk Selskab under medvirken af Center for Industri– og Erhvervshistorie. Konferencen støttes økonomisk af Kulturstyrelsen. Læs mere i programmet. Tilmelding foregår på Industripuljens hjemmeside.
På dette tidspunkt var Holland et økonomisk kraftcentrum, som øvede stor tiltrækningskraft på mange mennesker fra Vadehavet. Det var herfra man fik en stor del af sine kolonialvarer og hertil der udskibedes store flokke af stude; det var også hertil de unge mennesker sejlede hvert forår, når de tog ud for at søge hyre; og det var hertil ikke bare søfolk, men også håndværkere og tjenestepiger søgte for kortere eller længere tid. Nogle af dem vendte hjem igen med indtryk fra landet med de mange kontakter ud i verden, andre vendte aldrig tilbage. Formålet med projektet er at undersøge, hvad den hollandske forbindelse betød for udviklingen af vadehavsområdet. Der er tre forskere knyttet til projektet. Museumsinspektør Mette Guldberg skal især undersøge søfarten på Holland fra den nordligste del af vadehavet, museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen skal arbejde med importen af fliser til området omkring Tønder, og mag.scient. Max Pedersen vil med udgangspunkt i Amsterdams lysningsarkiv tegne en profil af udvandrerne fra Vadehavet og deres motiver for at opholde sig i Holland. Desuden er der kontakt til samarbejdspartnere inden for såvel det danske som det hollandske forskningsmiljø. Projektgruppen afholdt sit første møde den 25. januar 2012, og arbejdet vil blive afsluttet med udgangen af 2012. Yderligere oplysninger
Vikingernes digtere og deres ledingsflåder Vikingeskjaldenes lovprisninger af fyrster, flåder og tapre mænd er mere og andet end ren hofpropaganda. Fyrstedigtningen vidner om forhold og forandringer i de oldnordiske samfunds militære og civile organisation. Det er udgangspunktet for foredraget om en forståelse af vikingetidens og den tidlige middelalders poesi. Vikingetidens samfund betragtes gennem fyrstedigtningens rige kildemateriale, der længe har været overset som gyldigt historisk vidnesbyrd. Fyrsternes digtere, skjaldene, priste den glansfulde ledingsflåde som kongens ypperste bedrift: ‘Når kongen lader skibe fare over havet, forekommer det hans mænd, som var det Himmelkongens Engleskarer, der samlet svævede over vandet!’ 50 år med vikingeskibene Den 6. juli 2012 er det 50 år siden, at pumperne indenfor spunsvæggene i Peberrenden startede. En kunstig ø blev skabt, og et nyt udviklingsområde og forskningsfelt indenfor arkæologien blev grundlagt. Tidligere rigsantikvar Olaf Olsen, der var med fra begyndelsen i nært samarbejde med Ole Crumlin-Pedersen, beretter om sine oplevelser med Skuldelevprojektet. Foredraget afsluttes med fremvisning af Børge Høst’s film fra 1962: Vikingeskibene i Roskilde Fjord (14 minutter) Alle foredrag finder sted i Museumshallen og er gratis for medlemmer med ledsager. Kr.: 50,- for ikke-medlemmer. Se mere i museets foredragsprogram.
Vikingeskibsmuseet er i fuld gang med at planlægge næste års jubilæum for udgravningerne af de fem Skuldelevskibe. Det markeres blandt andet med en sejlads til sommer med Havhingsten fra Glendalough. Udgravningerne ved Skuldelev i sommeren 1962 bragte enestående viden om vikingetidens skibsbygning og håndværk. Vikingeskibsmuseet markerer jubilæet med en stor særudstilling om 50 års arbejde med forskning og formidling af vikingetidens skibe, søfart og bådbygningskultur. På jubilæumstogt med Havhingsten Følg med på hjemmesiden Af: Preben Rather Sørensen |
|
|
Udkigsposten udgives af: Søfartspuljen ved sekretær Benjamin Asmussen, Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, 3000 Helsingør |
|
Søndag den 10. juni byder M/S Museet for Søfart på den traditionsrige modelskibssejlads i Kronborgs voldgrav. Danmarks største modelskibsklub, Vallensbæk Modelbyggerklub, vil atter lade deres spændende skibe besejle voldgraven i Kronborgs smukke rammer.
Marstal Søfartsmuseum søger nyere tids historiker/søfartshistoriker
Blinkfyr, pæreskuder, containerfart, kirsebærlikør, kirkeskibe, kogehuse, skørbug, åledrivkvaser, glasmalerier, bramsejlsskonnerter, havfruer, handelskompagnier, babyloniske skøger, fregatter, maskinmestre, middelalderborge, motortrampere, messedrenge, flyvebåde, sørøverkanoner, rømøkaptajner, kællinger, sundtold, sejlkajakker og litterære kinarejser!
A.P. Møller – Mærsk bebudede i august 2009, at Lindøværftet ville blive afviklet som værft for nybygninger, når de eksisterende ordrer var effektueret. Det sidste nybyggede skib forlod Lindø i januar 2012, og Danmarks rolle som skibsbygningsnation i den store skala er forbi.
Fiskeri– og Søfartsmuseet i Esbjerg og Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Tønder har af Kulturarvsstyrelsen fået en bevilling på 330.000 kr. til at udforske forbindelserne mellem Holland og det danske vadehavsområde i 16–1700-tallet.
I 2012 er det 50 år siden, at de fem vikingeskibe blev taget op af Roskilde Fjord. Det markerer 