Fjernstyrede motorskibe, dampskibe, sejlskibe, robåde, undervandsbåde og deres passionerede ejermænd har tidligere skabt en anderledes og hyggelig dag for børn og for voksne. Der er kun grund til at tro, at de gør det igen.

Kom forbi og se, hvilke fartøjer, der kommer denne gang!

Museet er et decideret søfartsmuseum og består af tre udstillingsbygninger, en administrationsbygning, en magasinbygning og en værkstedsbygning samt et værksted på havnen – det hele samlet inden for en radius af tre minutters gang og beliggende på waterfronten.

Vi har brug for en historiker, der kan bidrage til at markere museet forskningsmæssigt og formidlingsmæssigt inden for den marstalske sejlskibssøfart og dansk coasterfart. Inden for sejlskibsfarten er det aktuelt newfoundlandsfarten, der satses på. Dette skal ses i sammenhæng med, at Nationalmuseets newfoundlandsskonnert BONAVISTA restaureres på Marstal Havn i tæt samarbejde mellem Nationalmuseet og Søfartsmuseet som et formidlingsprojekt over fire år med afslutning i maj 2012 for første etapes vedkommende. I forbindelse med museets fokus på coasterfart er museet involveret i museumscoasteren SAMKA, og sejlads og formidlingsaktiviteter tilknyttet skibet må påregnes.

Du skal ud fra din faglige baggrund være i stand til at deltage i det almindelige museumsarbejde såsom registrering af genstande, arkivalier og fotos, besvarelse af forespørgsler og foretage rundvisninger – også på havnen.

Udover kendskab til søfartshistorie og generel maritim viden vil IT– og formidlingskompetencer være en fordel. Du vil indgå som en del af museumsteamet og herunder være tilknyttet vagtlisten (alarm– og tyveri), hvilket indebærer bopæl i en rimelig nærhed af museet.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling, der går fra 1. maj 2012 til 1. august 2013.

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte museumsleder Erik B. Kromann på 62 53 23 31 i museets åbningstider. Se også museets hjemmeside www.marmus.dk.

Ansøgningsfrist 1. april 2012.

Ansøgningen sendes til:
Marstal Søfartsmuseum
Box 36
5960 Marstal

Mange emner er blevet behandlet i Museet for Søfarts årbog i de sidste 70 år. Foreløbig er det blevet til  550 artikler om dansk søfarts historie i bred forstand. Kunne du tænke dig at blive den næste forfatter i rækken?

Så kontakt redaktør Benjamin Asmussen på ba@mfs.dk og hør nærmere.

Vi søger artikler, der behandler et emne inden for dansk handelssøfarts historie fra middelalderen til i dag. Omfanget skal være mellem 15 og 30 sider inklusive billeder, noter og resume. Artikelforslag skal indsendes senest 1. maj og deadline for den endelige artikel inkl. illustrationer er d. 1. september.

Honorar betales pr. side. Kontakt redaktionen for en uddybende forfattervejledning.

Se også artikelindkaldelsen og send den gerne videre.

Ved at opgive at fremstille skibe i Danmark agerer Mærsk efter et mønster, som præger hele den danske industri i disse år, hvor global arbejdsdeling bliver stadig mere udbredt. Lukningen af Lindø er udtryk for denne udvikling, som Mærsk på andre områder tjener på. Mærsk har om nogen været drivkraft i udbredelsen af containertransport over store afstande, hvilket er en af de vigtige forudsætninger for fremvækst af globale produktionsnetværk.

Mærsks beslutning om lukning af Lindø kan ses som tegn på, at Danmarks største virksomhed ikke længere accepterer tabsgivende aktiviteter. Hermed brydes med familievirksomhedens lange tradition for også at agere efter andet end alene et økonomisk rationale. Både A. P. Møller og Mærsk Mc-Kinney Møller havde ved siden af deres forretningssans også en klassisk patriarkalsk side. Omkring skibsbygningsaktiviteterne har det sat sig konkrete spor i store områder med funktionær– og arbejderboliger, først Møllers Villaby i det nordlige Odense og siden videreført i Munkebo efter udflytningen af værftet til Lindø. I Danmark har vi kun få eksempler på store boligområder planlagt af private, mens det f.eks. i England er mere udbredt.

Lindøværftet er et stort kulturmiljø, som i de kommende år vil ændre karakter. Ny industriel aktivitet vil afløse den som forsvinder. Det er også lykkedes at videreføre industrielle aktiviteter på værftsarealer andre steder i Danmark, men den overordnede trend har været, at tidligere værftsarealer har skullet finde ny ikkeindustriel anvendelse. Her har arkitekter, kommuner og museer en væsentlig rolle i at sikre, at genanvendelsen finder sted under behørig respekt for fortiden. Det skal også i fremtiden være muligt at formidle den danske tradition for skibsbygning.

Konferencen er opbygget som en blanding af længere og kortere indlæg med plads til efterfølgende debat med  konferencens deltagere. Konferencen har Lindøværftet som udgangspunkt, men det er ambitionen at vise, at man ud fra det konkrete kan og bør knytte an til generelle problemstillinger.

Konferencen arrangeret i samarbejde mellem Håndværks– og Industripuljen, Selskabet til Bevaring af Industrimiljøer i Danmark og Dansk Teknologihistorisk Selskab under medvirken af Center for Industri– og Erhvervshistorie. Konferencen støttes økonomisk af Kulturstyrelsen.

Læs mere i programmet.

Tilmelding foregår på Industripuljens hjemmeside.

Selandia blev bygget på værftet B&W og i februar 1912 overdraget til ØK, som brugte det til at få succes med sin samhandel med Fjernøsten. Selandia skød globaliseringen i gang ved at gøre det muligt at skifte de kulfyrede dampskibe ud med dieseldrevne skibe, der havde langt større aktionsradius og forurenede langt mindre end damperne. Overgangen til diesel skete takket være unikt samarbejde mellem B&W og ØK, der ihærdigt videreudviklede på den motor, Rudolf Diesel havde opfundet, sådan at den kunne bruges på skibe.

Overgangen til diesel medførte store fremskridt både inden for miljø, arbejdsmiljø, teknologi og økonomi. I DieselHouse kan du i tre etager følge historien om Selandia. Det er blandt andet lykkedes os at finde frem til rejseskildringer fra besætningsmedlemmer, der var med om bord på Selandia.

Læs mere på den nye SELANDIA-hjemmeside eller hos Dieselhouse.

På dette tidspunkt var Holland et økonomisk kraftcentrum, som øvede stor tiltrækningskraft på mange mennesker fra Vadehavet. Det var herfra man fik en stor del af sine kolonialvarer og hertil der udskibedes store flokke af stude; det var også hertil de unge mennesker sejlede hvert forår, når de tog ud for at søge hyre; og det var hertil ikke bare søfolk, men også håndværkere og tjenestepiger søgte for kortere eller længere tid. Nogle af dem vendte hjem igen med indtryk fra landet med de mange kontakter ud i verden, andre vendte aldrig tilbage.

Formålet med projektet er at undersøge, hvad den hollandske forbindelse betød for udviklingen af vadehavsområdet.

Der er tre forskere knyttet til projektet. Museumsinspektør Mette Guldberg skal især undersøge søfarten på Holland fra den nordligste del af vadehavet, museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen skal arbejde med importen af fliser til området omkring Tønder, og mag.scient. Max Pedersen vil med udgangspunkt i Amsterdams lysningsarkiv tegne en profil af udvandrerne fra Vadehavet og deres motiver for at opholde sig i Holland.

Desuden er der kontakt til samarbejdspartnere inden for såvel det danske som det hollandske forskningsmiljø. Projektgruppen afholdt sit første møde den 25. januar 2012, og arbejdet vil blive afsluttet med udgangen af 2012.

Yderligere oplysninger
Mette Guldberg, Fiskeri– og Søfartsmuseet, mg@fimus.dk, 76 12 20 00
Elsemarie Dam-Jensen, Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Tønder, Elsemarie Dam-Jensen, elda@museum-sonderjylland.dk, 74 72 89 89

Vikingernes digtere og deres ledingsflåder
Af Rikke Malmros, historiker, ph.d., torsdag d. 23. februar kl. 19.30

Vikingeskjaldenes lovprisninger af fyrster, flåder og tapre mænd er mere og andet end ren hofpropaganda. Fyrstedigtningen vidner om forhold og forandringer i de oldnordiske samfunds militære og civile organisation. Det er udgangspunktet for foredraget om en forståelse af vikingetidens og den tidlige middelalders poesi. Vikingetidens samfund betragtes gennem fyrstedigtningens rige kildemateriale, der længe har været overset som gyldigt historisk vidnesbyrd.

Fyrsternes digtere, skjaldene, priste den glansfulde ledingsflåde som kongens ypperste bedrift: ‘Når kongen lader skibe fare over havet, forekommer det hans mænd, som var det Himmelkongens Engleskarer, der samlet svævede over vandet!’

50 år med vikingeskibene
Olaf Olsen, tidligere rigsantikvar, dr. phil., onsdag d. 28. marts kl. 19.30

Den 6. juli 2012 er det 50 år siden, at pumperne indenfor spunsvæggene i Peberrenden startede. En kunstig ø blev skabt, og et nyt udviklingsområde og forskningsfelt indenfor arkæologien blev grundlagt. Tidligere rigsantikvar Olaf Olsen, der var med fra begyndelsen i nært samarbejde med Ole Crumlin-Pedersen, beretter om sine oplevelser med Skuldelevprojektet. Foredraget afsluttes med fremvisning af Børge Høst’s film fra 1962: Vikingeskibene i Roskilde Fjord (14 minutter)

Alle foredrag finder sted i Museumshallen og er gratis for medlemmer med ledsager. Kr.: 50,- for ikke-medlemmer.

Se mere i museets foredragsprogram.

Det var Rudolf Diesels epokegørende opfindelse af en motor uden tændrør, som blev til praktisk virkelighed, da verdens første oceangående motorskib ”Selandia” en februardag i 1912 sejlede ud fra København. Ivar Knudsen fra B&W gjorde motoren anvendelig for skibe, og det var denne teknologiske bedrift, der med ét slag gav ØK det store konkurrenceforspring i international skibsfart. Kompagniet blev et af verdens førende linjerederier – samtidig med, at B&W slog sit navn fast som fabrikant af effektive og pålidelige dieselmotorer.

”Selandia” blev skabt i et samarbejde mellem ØK og B&W, og motorskibets succes skyldtes en kombination af ØK´s stifter H.N. Andersens visioner og et team af dygtige ingeniører hos B&W.

I forbindelse med den nye bog har forfatteren Anders Riis gennemgået et omfattende kildemateriale, og det er lykkedes
at finde mange hidtil ukendte oplysninger om bygningen af ”Selandia” og skibets efterfølgende driftssperiode hos ØK.
Bogen beskriver grundigt baggrunden for, at ØK besluttede at anskaffe motorskibe, ligesom bogen fortæller om de mange tekniske udfordringer, der blev løst af B&W’s ingeniører og ØK’s dygtige maskinbesætning. Hele historien fortælles i et flydende og letlæst sprog, og værket er indbydende udformet med mange illustrationer.

Bogen er blevet til takket være velvillig støtte fra ØK’s Almennyttige Fond.

Yderligere oplysninger om bogen: Lillian Ankerstjerne,
Nautilus Forlag. Tlf. 47 72 22 72.

I forbindelse med Selandias 100 års jubilæum er der 17. februar 2012 premiere på en dramadokumentarisk film ”Magten over havet – M/S Selandia”, der senere vil blive vist på DR K. Yderligere oplysninger vedrørende filmen: Journalist Peter Carstens, MAN Diesel & Turbo. Tlf. 4240 8401. Mail: mailcarstens@gmail.com.

Selandia — verdens første oceangående motorskib
Af Anders Riis
Udkommer i en dansk og en engelsk udgave, på engelsk ved Hugh Matthews.
240 sider, format 21x26 cm, lærredsbind og smudsomslag

Dansk ISBN 978–87-90924–75-1
Engelsk ISBN 978–87-90924–79-9

Vejl. udsalgspris kr. 299,-
Bogen kan bestilles hos enhver boghandel eller direkte på www.forlagetnautilus.dk.

Fra 1920 til 1972 var det færgeselskabet A/S Lillebelts-Overfarten, som sejlede tusindvis af passagerer, biler, levende svin og ikke mindst tonsvis af roer over Lillebælt. Den livlige handel mellem Assens og Aarøsund udgjorde den økonomiske rygrad for færgedriften. Gennem mere end 50 år lykkedes det at føre færgen frem og tilbage flere gange dagligt trods minesprængning, konkurrence fra andre færger, brobygninger og stærkt stigende driftsomkostninger.

Denne bog er en fortælling om færgeselskabet og det liv, som udspandt sig på og omkring færgen gennem årene. Det er en historie om en færgeforbindelse, som skabte vækst og kontakter på Vestfyn og i Sønderjylland, og som dermed byggede bro mellem to landsdele.

Bogen er på 150 sider og er skrevet af museumsinspektør Anne Dorthe Holm. Den er udgivet af Museerne på Vestfyn.

I alt mister mellem 1300 og 1400 søfolk livet i denne katastrofe.  Det er det største tab som Storbritannien oplever i krigen mod Danmark 1807 – 1814.

Katastrofens omfang satte sig dybe spor i kystbefolkningen, men lykkeligvis er der aldrig siden undergået en tragedie af de dimensioner på kysten.

I 200-året for strandingskatastrofen markerer Strandingsmuseet begivenheden med særudstillingen ”Gandske sunken”, der som overordnet tema har selve stranding­en juleaftens nat.

De døde og overlevendes fortælling er central i udstillingen. Man kan gå ind i et dødemandsbjerg, hvor bl.a. kaptajn Atkins fortæller sin historie. Desuden er der fokus på selve bag­grunden for forliset samt englandskrigene generelt.

Titlen på udstillingen er taget fra Claudi som i 1811 var Birkedommer i Ryssensteens Birk og befalingsmand ved Kystmilitsen. Den 25. december skriver han til ”Det Højtkongelige Admiralitet” i København for at rapportere om katastrofen ved den jyske vestkyst.

Mens han sidder og skriver kommer der en melding fra strandingsområdet, at; ”Nu i dette Øyeblik høres at St. Georg er gandske sunken og kun 12 mand af besætningen reddet.”. Den tolvte mand dør dog på stranden af nedkøling. Så der var reelt kun 11 mand fra HMS St. George der overlever og seks mand fra HMS Defence.

Claudi, som skriver rapporten d. 25. december, var fader til Justitsraad C. B. Claudi (1799–1890), som man betegner som det danske redningsvæsens stifter. Redningsvæsnet blev officielt oprettet i 1852. Han oplever således som barn den katastrofale tragedie på nærmeste hånd, hvilket var en af årsagerne til at han senere i livet kæmpede for et dansk redningsvæsen.

Andre øjenvidner til følgerne af strandingen var bl.a. Martin Pedersen Haahr, født 1801 ved Hovstrup. Han fortalte følgende til sine børnebørn omkring de omkomne fra skibene:

”Jeg var med min fader ved Havet 2. Juledag 1811, og da saa vi mange Lig, som var inddrevet af Havet. Vi havde en Stranding af Lig baade i Nord og Syd, og hele Befolkningen her i egnen var som lamslaaet af Skræk.”

Hans fader Strandfoged Peter Hahr, Hovstrup, skriver i samme anledning i Strandprotokollen:

”Den 26. og 27. december 1811 opskyllet af Havet 8 døde Mennesker, hvoraf 5 matrosklædte og 3 soldaterklædte. Ved Undersøgning fandtes ingen Papirer eller Penge hos dem. De døde ere alle jordede paa bekvemme steder den 27. Decbr. i Hauklitten udfor Haustrup.”

De mange lig, som drev ind på vestkysten fra henholdsvis HMS St. George og HMS Defence blev alle, på nær nogle få officerer og Kaptajn Atkins fra HMS Defence, begravet på ”bekvemme steder i Hauklitten” — de såkaldte Dødemandsbjerge. De små landsby-kirkegårde havde ikke kapacitet til at begrave mange mennesker på én gang.

Landsbykirkegårdenes manglende kapacitet var dog ikke den eneste grund til, at man begravede de døde i dødemandsbjergene. Man kunne ikke altid være sikker på, at de omkomne var kristne — hvis ikke kunne de ikke begraves i indviet jord.  Desuden var man klar over, at de omkomne skulle begraves hurtig pga. sundhedsrisikoen, og endelig skete den hurtige begravelse i dødemandsbjerge også i respekt for de omkomne, således de ikke blev udsat for ligrøveri.

Med tiden har havet eroderet klitterne og dødemandsbjergene bort. De blotlagte knogler fra de omkomne er blevet genbegravet på de lokale kirkegårde. Vesterhavet har eroderet alle kendte dødemandsbjerge væk, således at der i dag kun er beretningerne tilbage.

Men det var ikke kun naturen selv der kunne blotlægge de begravede i Dødemandsbjergene. Ræve var undertiden et problem. De skrabede sandet bort, så de begravede kom til syne. Dette var blandt andet med til, at man mange steder langs den jyske vestkyst i midten af 1800-tallet – stærkt tilskyndet af lokale præster — fik indført en procedure ved begravelse af strandlig, så de blév begravet på indviet jord på kirkegårdene.

Udstillingen kan ses frem til d. 31. december 2012.

Strandingsmuseum St. George,
Vesterhavsgade 1E
Thorsminde 6990 Ulfborg
tlf 97497366

www.strandmus.dk

Recent research has pointed towards the ship as a contested political space in its own right. This research explores the ways in which community among sailors (as well as among other people living on and by the sea) enabled new forms of agency involving issues of race, class, gender, cultural identity and performance.

The interdisciplinary conference on ‘Community and the Sea in the Age of Sail’ will explore the part played by community in the history of ships, port cities, oceangoing and empire. What part did community play in the complex world of the seas and their ships, and what did it mean to be a ‘part’ – or not – of these communities as such?

The conference seeks to bring together different perspectives on the histories of the sea and the many different communities of people traversing the sea or otherwise dealing with the ocean.

We wish to confront issues like: How did questions of community shape struggles for agency among both seafaring and port-resident groups, and to what extent were these struggles themselves about commonality? What was the political arithmetic of authority and resistance in the age of sail? How was it performed and what was its rhetoric?

We welcome proposals from scholars — as well as post graduate students — in many different fields. Topics might include (but are not restricted to):
– Antagonism, struggle and power in the shaping of oceangoing communities
– Rhetoric of class, race or gender in the communities of travel and mobility
– Historical agency within oceangoing communities
– Relations and boundaries between communities ‘of the sea’ and their ‘landed’ counterparts
– Port cities and the shaping of oceangoing communities
– Enabling new histories of the seas and their communities – a challenge to history-writing?

Keynote speakers include Professor Marcus Rediker, University of Pittsburgh, USA and Professor Clare Anderson, University of Leicester, UK

The conference is held under the auspices of CEPS — Cultural Encounters of Premodern Societies and CGS — Institute of Cultural and Global Studies, Aalborg University, Denmark.

Please email an abstract of your paper (maximum 300 words) to the organizers for consideration before 20 December 2011.

For more information on this conference please email the organizers:
Research Student, Johan Heinsen, Aalborg University (heinsen@cgs.aau.dk)
Associate Professor, Torben Kjersgaard Nielsen, Aalborg University (tkn@cgs.aau.dk)