Vikingeskibsmuseets marinarkæologer er i disse uger travlt optaget af de omfattende undersøgelser på det første af to træskibsvrag i Femern Bælt. De arkæologiske undersøgelser gennemføres forud for anlægsarbejdet på den faste Femern Bælt forbindelse.
Et uforstyrret skibsvrag
Skibsvraget, der muligvis stammer fra et søslag i 1644, blev fundet ved marinarkæologiske forundersøgelser i 2008, og opdagelsen har siden været omgærdet med de største hemmelighedsforanstaltninger. Dermed er det lykkedes arkæologerne at holde skibets eksistens og position ukendt og hermed blive de første dykkere på skibsvraget.
Det hører til sjældenhederne, at marinarkæologerne får mulighed for at undersøge et fuldkommen uforstyrret skibsvrag. Og selvom arkæologerne havde forventet at gøre flere interessante fund, kom mængden af tømmer fra vraget — såvel som de mange kanoner og øvrige genstande – bag på forskerne.
“Vi var nærmest rystede over omfanget af skibstømmer og kanoner, der ligger på kryds og tværs på havbunden. Næsten som et mikadospil. Og ikke nok med det. Også keramikkrukker, et stort metalkar, tykke skibstrosser i flere lag, dele af skibets rigning, ammunition og meget andet skibsinventar ligger synligt på havbunden. Nogle af kanonerne ligger ovenpå hinanden, og må stamme fra højereliggende kanondæk, der med tiden er faldet sammen, efterhånden som vraget er blevet nedbrudt. Tilmed ligger flere af kanonerne sammen med det understel, som de har været monteret på, de såkaldte raperter”, fortæller projektleder Jørgen Dencker, museumsinspektør og marinarkæolog fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Undersøgelserne begynder
Den første opgave for marinarkæologerne er at få styr det kaotiske morads af nedfaldne skibsdele, kanoner, trosser og genstande. Herunder ligger resterne af selve skibet, og spørgsmålet om skibets størrelse, og hvor meget af det, der er bevaret i havbunden, er stadig uafklaret. Indtil nu har arkæologerne, til deres store glæde, lokaliseret en del sammenhængende skibsdele, hvilket tyder på, at der er mindst ét af skibsdækkene bevaret.
“På de fleste store vrag i de danske farvande, er det oftest kun bunden med ballaststenene, der er bevaret, Skibsvraget i Femern Bælt er en virkelig perle, en guldgrube, der må tages behørig hånd om, og de mange følsomme og meget forskelligartede genstande må bjærges, så mest muligt kan sikres for fremtiden.” uddyber Jørgen Dencker.
To skibsvrag — et kyst til kyst projekt
Marinarkæologerne fortsætter deres arbejde med at dokumentere skibvraget i dansk farvand i yderligere tre uger. Herefter flytter forskerne til tysk farvand for, i samarbejde med arkæologer fra Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein, at gennemføre undersøgelserne af det andet skibsvrag. Her er der sandsynligvis tale om det danske orlogsskib ”Lindormen”, som sank i oktober 1644 under et søslag med en svensk-hollandsk flåde. Positionen for vraget har været alment kendt gennem en årrække og arkæologerne venter derfor, at det er delvist plyndret af sportsdykkere. Om de to vrag stammer fra samme søslag eller fra to forskellige vides endnu ikke.
Begge skibsvrag ligger på ca. 24 meters vanddybde, og i et stærkt trafikeret område, hvor skibe passerer talstærkt. Derfor foregår undersøgelserne som offshore-dykning, der er underlagt store sikkerhedskrav. Dykningen sker fra det 80-meter lange dykkerskib VINA fra JD Contractor A/S i Holstebro, hvor de i alt 15 offshore-dykkere – 9 marinarkæologer og 6 dykkere fra JD Contractor A/S — bor og arbejder i de otte uger undersøgelsen varer.
Fremtidig sikring af skibsvragene
Begge skibsvrag er beskyttet af henholdsvis den danske og den tyske lovgivning, og undersøgelsens mål er at finde ud af, i hvor stort et område der ligger vragdele på havbunden, for at kunne vurdere, hvor stor sikkerhedszonen omkring skibsvragene skal være, så de ikke ødelægges af byggeriet, ankre og støtteben fra de kæmpestore fartøjer, der skal bruges ved byggeriet af den faste Femern Bælt forbindelse. Der er altså ikke tale om, at selve vragene tømmes eller bjærges, men en afklaring af, hvordan fundene bedst muligt sikres for eftertiden.
“Undersøgelsen er en af de største marinarkæologiske undersøgelser, der er foretaget i Norden i mange år, og de kommende uger står på hårde, lange arbejdsdage, 7 dage om ugen, hvor vi får fravristet dybet de data, som vi har brug for, for at sikre vragene for fremtiden og finde ud af hvilken del af Danmarkshistorien vragene tilhører”, slutter Jørgen Dencker.
Det er muligt at følge undersøgelserne af de to skibsvrag på Vikingeskibsmuseet hjemmeside, hvor der løbende bliver lagt opdateringer fra arkæologerne og billedserier af dagens fund op.
Af: Rikke Tørnsø Johansen
