
Byggeriet af et nyt søfartsmuseum i Helsingør er i fuld gang.
Området omkring Dok 1 på det tidligere Helsingør Skibsværft ændrer sig hele tiden efterhånden som håndværkere og maskiner får arbejdet sig igennem det store projekt det er at bygge Danmarks nye søfartsmuseum.
Med den nye fotoudstilling, Et museum bliver til, kan publikum på Kronborg følge med i arbejdets gang set gennem Ole Thomsens linse.
Udstillingen åbnede i oktober 2011 og bliver formodentlig den sidste særudstilling på det gamle Handels– og Søfartsmuseum på Kronborg.
